Her er mine bedste råd til at huske dig selv og din krop i julen

Skab plads til dig selv og din krop i juletiden

Juhuuu, så kom julen over os og vi kan melde klar til både juleræs, julehygge, juletraditioner, julefrokoster og en masse dejlige stunder med gode mennesker.

Men julen betyder for mange også energetisk overvældelse, det kan betyder madstress og disconnection fra kroppen og det kan i det hele taget også være en tid, hvor vi kan komme til at bevæge os væk fra de gode vaner og væk fra det, der egentlig er med til at skabe hverdagsvelvære.

For der er en tendens i vores samfund til at ignorere vores krops signaler, for at passe ind i andres rytmer og ind i de traditioner og strukturer, der findes omkring os - og særligt i julen.

For hvordan skaber vi egentlig en større forbindelse til os selv og vores krop, når der sker så meget omkring os?

Det kan vi blive klogere på gennem Human Design

Med Human Design får vi en unik manual til, hvordan vores krop og vores energi er skabt til at fungere - HELT BOGSTAVELIGT!

Med Human design får du derfor nøglen til, hvordan du skaber en kropslig balance med en krop der trives og du bliver skarp på, hvordan din krop har brug for at blive mødt, næret og æret. OGSÅ i juletiden.

I know, det er svært at fikse det hele på EN gang igennem et nyhedsbrev. Men læs med og se om du alligevel kan blive inspireret.

Her er mine bedste råd til at begynde at ære dig selv og din krop i julen – ud fra din Human Design energi type:

Generator

Du er her for at bruge din energi på det, der tænder din indre ild og din vitale livsgnist, det som vi også kalder din sakrale energi (mavefornemmelsen), så altså dine sommerfugle i maven – men kun så længe du mærker oprigtig indre livsglæde i din fysiske krop. Når du følger din livsenergi, vil du skabe endnu mere af den. Og du må GERNE sige NEJ TAK (både til mad, arrangementer, tilbud og andet). NEJ er en hel sætning og NEJ skaber plads til at du kan gøre det, der gør dig glad.

—> Ær derfor din krop ved at lytte til din mavefornemmelse. Både når det kommer til energiforbrug, til mad og til dine egne behov. Brug din krop hver dag i julen og bevæg den på en måde, som føles sjovt, legende og nærende for dig. Sæt din livsenergi igang ved at danse med til julemusikken, gå en tur i naturen for at aflade, hvis energien er lidt flad, eller gå på opdagelse og leg sammen med ungerne. Spis det du ELSKER i julen og vælg det andet fra, der ikke rigtig siger dig noget. Temaet for dig, for at ære din krop er NYDELSE og GLÆDE.

Manifesting Generator

Du er her for at LEGE og have det sjovt. At spille med ALLE kortene, fremfor kun 4 af dem. Du er her for at bruge din energi på alt det, som tænder op for din indre livsenergi og som du mærker indefra trækker i dig. Det skal give dig sommerfugle i maven - bogstavelig talt, men kun indtil gnisten daler. Det gælder også i julen. Brug din energi på de mennesker, de arrangementer, de aktiviteter, det mad, som NÆRER din energi og fylder dig op indefra os ud. Er der noget der er lidt træls undervejs? Sæt god musik på, hiv andre med og gør det til en fest. Der er intet der skal være en sur pligt i denne tid og du nyder den særligt, når du sætter dit eget præg på det.

—> Ær derfor din krop ved at lytte til din mavefornemmelse og dit indre legebarn. Både når det kommer til hvad du kaster dig ud i af arrangementer, hvordan du bevæger dig i julen, hvilke mennesker du omgiver dig med og lad kreativiteten blive sluppet løs. Dans, leg, smil, grin, pjat og giv plads til NYDELSEN i alt du laver. Vær til stede i nuet, så du kan suge det hele ind og giv også plads til roen, nærværet og genopladningen, når energitanken er tømt.

Projector

Din energi fungerer fundamentalt anderledes end Generator typerne. Den kommer i energisprints, hvorefter du vil opleve at energien daler igen og særligt i julen, hvor der er så mange aktiviteter og gøremål, kan energien godt føles særligt drænet. Derudover er du i denne verden med nogle smukke og fintfølende sanser, der indoptager mange energier fra din omverden. Det kan være med til at tære på din egen energi, hvis der sker for meget for længe ad gangen. Og det kan særligt også gå ud over hvordan du navigerer mad. For projectors har en læring i at skabe bevidsthed omkring, hvornår nok er nok. Det er både gældende for aktivitet, energi, bevægelse, og for mad.

—> Ær derfor din krop ved at prioritere pauser med god samvittighed og hvile, som er nærende for dig. Tag pauser - tit, ofte og OGSÅ midt i maden. Det vil også hjælpe dig til at navigere hvad din krop har brug for. Pauserne kan du med fordel tage liggende på langs, da din aura som projector er skabt til at være intens omkring andre mennesker og når du derfor ligger ned, vil du skabe kontakt med din egen energi - og samtidig aflade de energier, som du har opsamlet fra andre. Det kan være fordelagtigt for dig at prioritere tid alene, gerne med meditation og blid bevægelse. Temaet for dig er NÆRENDE PAUSER og NÆRVÆR med dig selv og din krop.

Manifestor

Du har naturlige bølger af energi, power, initiativ og handlekraft – men også perioder, hvor du har brug for at trække dig tilbage i roen og tage nogle dybe, nærende pauser, når din handlekraftige energi stilner af. Derfor kan du være den der danser på bordene, den der står for julemaden, julebagning, pakkelegen og det hele, fordi du er i et powersprint af energi og en bølge af handleimpulser. Det kan gå ultra stærkt, når du sætter igang og din fineste læring i juletiden er at du OGSÅ gerne må trække dig og trække vejret, give plads til at skabe roen omkring dig og nære din krop efter den har været i skaber-mode. Du er her ikke for at være konstant og lineær i din energi.

→ Ær derfor din krop ved at give dig selv lov til at handle spontant, kreativt, impulsivt og powerfuldt, når energien er høj og du mærker dine impulser til at igangsætte. Og omvendt, nær derfor også din smukke krop med dyb, blid og selvkærlig hvile, medfølelse og selvkærlighed, når du mærker energien falder. Slip ansvaret, undgå at presse dig til konstant aktivitet og lyt til din krops fysiske behov. Din krop er powerfuld og det kan støtte din energi at prioritere nærende mad, gode råvarer og fylde din energitank op, når den kører på højt blus og samtidig skrue ned for mængderne, når dine hvilepauser kalder.

Reflector

Din energi er reflekterende, foranderlig og du indoptager dine omgivelser stærkt - SÆRLIGT i denne tid. Du afspejler miljøerne omkring dig uafbrudt og du spiller derfor en særlig vigtig rolle i juletiden, hvor der sker så meget. Dit nærvær og din trivsel er absolut vigtig og derfor afhænger dit velbefindende af at være i de rette miljøer og med de rette mennesker. Din energi er ikke vedvarende eller selvgenererende, men afhænger i stedet af, hvordan dine omgivelser nærer dig på et dybere plan. Bevidstheden om dine stærke sanser er alfa og omega at have med i denne søde juletid, for det er ikke meningen at du skal opbruge dig selv på al det larm, der foregår.

→ Ær derfor din krop ved at skabe omgivelser og miljøer, hvor du mærker en nærende, tryg og inspirerende vibration og energi. Hvor der er plads til DIG og hvor energien omkring dig ikke drænes. Du spejler dine omgivelser og derfor kan du med din din adfærd, dine tanker og ord, dine madvaner mm., komme til at afspejle den måde, som andre omkring dig. Hav derfor tålmodighed med din vise krop og giv dig selv tid til at mærke efter, hvad den fortæller dig og hvad dens behov kalder på. Træk dig tilbage på daglig basis og brug gerne (ekstra) tid i naturen, så der er plads til DIG. Bevægelse i naturen er særlig fordelagtig for dig, for her kommer du i kontakt med din egen indre stemme. 

Din krop taler til dig hele tiden – er du klar til at lytte?

Hvis du vil forstå dit design i dybden og lære, hvordan du bedst kan leve i harmoni med din energi, så book en Human Design reading, hvor vi går i dybden med din unikke energi, dine kropslige temaer, hvordan du er skabt til at spise og bevæge dig og hvordan du forbinder dig til din fysiske krop. 

I lys og kærlighed,

Anja Katrine
Selfcare Club

Book din Human Design reading

Følg med på @selfcareclubdk for daglig inspiration til din selfcare og deltag i SelfCare Clubs kommende aktiviteter her.

Næste
Næste

Din GUIDE til at unlock’e dit Human Design og udfolde din sande power