En enkel introduktion til Human Design for iværksættere

Som iværksætter er du vant til at optimere. Strategi, produkter, processer og performance... og måske også dig selv som menneske.

Men det mest afgørende værktøj i din forretning bliver ofte overset, sat til side eller negligeret – dig selv.

Hvad er Human Design?

Human Design er et system, der viser, hvordan du er designet til at bruge din energi, træffe beslutninger og arbejde bedst. Ikke hvem du burde være, men hvordan du faktisk fungerer, når du er mest i balance. Det er baseret på ældgamle systemer og kombineret med nyere, videnskabelige tilgange såsom kvantefysik, genetik og biologi.

Det er ikke endnu en personlighedstest, som potentielt set er afhængig af din energi og dit humør på dagen.

Det er et energetisk blueprint, der kan bruges helt praktisk i din hverdag som iværksætter.


Din Human Design Type – hvordan din grundenergi fungerer

I Human Design findes der fem energityper, som beskriver, hvordan mennesker naturligt bidrager og arbejder:

  • Generators (35,81% af befolkningen) er designet til at skabe værdi gennem stabil arbejdskraft, når arbejdet føles rigtigt i kroppen

  • Manifesting Generators (30,44% af befolkningen) er designet til at arbejde hurtigt og fleksibelt, ofte ad flere spor, når der er indre engagement.

  • Manifestors (9,73% af befolkningen) er designet til at initiere og sætte nye ting i gang, men ikke til at bære eller vedligeholde alt selv.

  • Projectors (22,59% af befolkningen) er designet til at se mennesker og systemer klart og guide andre mere end at producere konstant.

  • Reflectors (1,44% af befolkningen) er designet til at spejle sine omgivelser og fungerer bedst i de rette miljøer og med tid til beslutninger.

Som iværksætter betyder din type noget for dit tempo, dit arbejdsmønster og hvordan du skaber bæredygtige resultater uden at slide dig selv op.


Din Human Design Strategi – hvordan du navigerer korrekt i hverdagen og skaber flow i din forretning

Strategi handler ikke om forretningsstrategi, men om hvordan du mest naturligt møder muligheder, kunder og beslutninger og skaber flow i din forretning, som føles sandt for dig.

  • Generatorer og Manifesting Generators er designet til at respondere på det, livet præsenterer, frem for at presse initiativer frem mentalt.

  • Manifestors er designet til at informere, før de handler, så deres initiativer mødes med mindre modstand.

  • Projectors er designet til at vente på invitation og anerkendelse, før deres indsigt virkelig lander.

  • Reflectors er designet til at tage sig tid, ofte en hel cyklus, før større beslutninger træffes.

Når du følger din strategi vil du helt naturligt opleve en lettere energi, en følelse af flow, medvind på din vej, muligheder dukker op, samarbejder og kommunikation glider lettere, projekter lander til rette tid og timing og du vil opleve væsentlig mindre modstand fra både dit indre og din omverden.

Din Human Design Aura – hvordan du påvirker og påvirkes af andre

Auraen beskriver, hvordan din energi naturligt interagerer med omgivelserne – kunder, samarbejdspartnere og teams.

Din aura er baseret på din energitype:

  • Generators og Manifesting Generators har en åben, omsluttende og tiltrækkende aura, som gør at de tiltrækker muligheder, mennesker, projekter, samarbejdspartnere, når de følger deres strategi

  • Projectors har en absorberende, fokuseret og gennemtrængende aura, når de bliver inviteret ind i de rette omgivelser, relationer, situationer og samarbejder. Den gør at deres energi er særligt fokuseret og powerfuld, når de har fulgt deres strategi.

  • Manifestors har en mere lukket og afstødende, hvilket på ingen måde er negativt, men det betyder bare at deres vejbane bliver fri for at tage handling, når de informerer om hvad de gør. Altså at deres aura skaber plads på deres vej, når de følger deres energi.

  • Reflectors har en samplende og afspejlende aura, hvilket vil sige at de spejler deres miljøer som de kommer i. Når de følger deres strategi om at tage sig tid, vil deres aura stærkt spejle omgivelsernes tilstande.

For iværksættere forklarer auraen ofte:

... hvorfor visse former for synlighed føles lette eller tunge

... hvorfor grænsesætning er nem eller udfordrende

... og hvorfor samarbejder enten flyder eller dræner

Når du forstår din aura, stopper du med at tage andres reaktioner personligt – og begynder at arbejde mere strategisk med din egen energi og den indflydelse din energi har på din omverden.


Autoritet – hvordan du træffer beslutninger, der holder

Autoritet er et af de vigtigste elementer i Human Design og beskriver, hvordan du er designet til at træffe beslutninger, som føles sande – men dem, der kommer fra kroppen, fra din indre stemme, fra det du mærker er sandt for dig. Altså ikke de mentale og rationelle.

Denne indre stemme kaldes i Human Design for din autoritet eller din indre autoritet.

I Human Design findes der i alt 7 autoriteter, altså 7 forskellige måder, som du kan tage beslutninger på (du har altid kun én måde, du er skabt til at tage dine sande beslutninger).

De 7 autoriteter er:

1) Emotionel autoritet (47% af befolkningen): Vent til du har emotionel klarhed, før du træffer en beslutning.

2) Sakral autoritet (35% af befolkningen): Lyt til din mavefornemmelses respons, som altid kun svarer med JA eller NEj.

3) Spleenic autoritet (11% af befolkningen): Lyt til din intuition, som er dine fintfølende instinkter.

4) Ego Manifested/Projected autoritet ( 1% af befolkningen): Mærk efter, hvad der vil gavne dig mest, ved at tale højt om det du er igang med at tage en beslutning omkring og ved at mærke om du har hjertet med i det.

5) Self Projected autoritet (3% af befolkningen): Træf beslutninger, der matcher din identitet ved at tale højt om det, som om det allerede er sket.

6) Environmental autoritet (2% af befolkningen): Træf beslutninger i de rette omgivelser, når du har samlet informationer om din beslutning og tal højt om det i trygge relationer.

7) Lunar autoritet (1% af befolkningen): Vent en månecyklus, 28 dage, før du træffer din beslutning.


Fælles er, at beslutninger, der træffes fra autoritet:

  • Føles de sande, støttende og giver medvind

  • Holder de længere og åbner døre for mere

  • Kræver de ikke viljestyrke - men timing og alignment

  • Skaber mindre indre modstand

  • Sker uden forcering af et specifikt outcome eller resultat

Det er en kæmpe fordel som selvstændig og det kan betyde færre bump på vejen, færre benspænd, mindre uklarhed og skarpere retning, indre ro og indre lederskab, større tillid til dine egne valg og virksomhedsdrift, som føles mere let.

Human Design i sin essens

Human Design er altså ikke en måde du skal optimere på, en måde at præstere højere, bedre, større eller endnu en kasse du skal passe ned i.

Det handler i meget højere grad om at være tro mod DIG og give PLADS til og tilladelse til, at det du mærker er sandt for dig. Og at du handler efter, hvad der føles korrekt indefra - ikke fra hvad du tror du skal eller hvad andre mener.

Som iværksætter skaber du altså en forretning og et arbejdsliv, der matcher dig og ikke omvendt.

Hent dit Human Design chart gratis

Læs om mine Human Design readings her.

Forrige
Forrige

Human Design er en gamechanger, for dig, der er iværksætter

Næste
Næste

Her er mine bedste råd til at huske dig selv og din krop i julen